onsdag den 11. februar 2015

varm kakao og botanisk have // vinter date

En lille ting jeg havde besluttet mig for i forbindelse med at jeg tænkte på, hvad jeg gerne ville have ud af 2015, var at opleve mere. Skabe flere gode minder, både for mig selv og sammen med min kæreste,

Jeg tror på vi som mennesker bliver gladere når vi tager ud og oplever noget, gør noget for os selv og hinanden, som fodrer vores sjæle med glæde, kreativitet og sommerfugle i maven.

Derfor er dette et tip om et sted du kan tage på "date" med din veninde, din kæreste, din søster eller bare med dig selv.




Botanisk have er stedet hvis går og drømmer om sommer i vinterhalvåret. Specielt på en solskinsdag, som da jeg var der, får besøget en til at føle at man er på ferie i syden.

Når du så har fået nok af varmen, mens du går der i vintertøjet, går tilbage ud i virkeligheden og kulden udenfor, så er det på plads at afslutte dagen med en kop varm kakao for lige at den ny erhvervede varme indenbords.

Du kan prøve denne opskrift på ægte varm chokolade, lave den du bedst selv kan lide, eller købe den. Dit valg. Men du har fortjent varm kakao på en kold vinterdag.





Nu hvor kærligheds højtiden over dem alle er over os, hvorfor så ikke drysse lidt kærlighed ud over den varme kakao?

DIY: Klip et lille hjerte i et stykke papir og drys kakaopulver over, og du får et fint hjerte på toppen af din varme kakao.

Har du nogen planer for Valentines Day eller syntes du det er opreklameret?

Jeg har aldrig rigtig dyrket det, men et lille kort er det blevet til de fleste år, og så syntes jeg heller ikke der er noget i vejen for at forkæle dem man har kær lidt ekstra. Om så det er kæresten, veninden eller en anden som har brug for lidt, bare-fordi-omsorg.

xo. julie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar