lørdag den 7. juni 2014

arme riddere // french toast



Findes der nogen bedre end en god og solid morgenmad? Jeg tror det næppe. 
I hverdagene spiser jeg morgenmad på jobbet, og de fleste dage står det enten på ostemadder eller en portion havregryn med marmelade på, i stedet for sukker, for jeg syntes det bliver for kedeligt at spise uden noget på.
Hvis ikke jeg får morgenmad, så kører mit blodsukker op og ned, og jeg får det ret skidt. Jeg tror næsten jeg er ved at dø. Morgenmad er uden tvivl det vigtigste måltid, for mit vedkommende.

I weekenden må det gerne være lidt mere lækkert end det er til hverdag, og den anden dag stod den på arme riddere.

Og netop at det er weekend-mad er det gode ved de her, det er bestemt ikke noget jeg kunne spise hver dag. Men fordi det sker så sjældent, er det ekstra godt og lækkert.



Denne version er baseret på groft brød.

Du skal bruge;
1-2 skiver groft brød per person - det gør ikke noget at brødet er daggammelt og derfor er lidt tørt
1 æg
1 deciliter mælk
kanel
sukker
smør til stegning



Brødet skæres i skiver.
Æg og mælk blandes i en dyb tallerken. I en anden dyb tallerken laves en omgang kanelsukker.
Brødskiverne vendes først i æggemælken, de må gerne suge lidt væske til dig, men efter min mening ikke alt for meget. Jeg vender dem hurtigt fra side til side 2 gange. Hvorefter jeg vender dem i rigeligt kanelsukker - for det er nemlig det gode ved den her morgensmads-ret.

Når de er vendt steges de i smør på en pande. De skal blive gyldne og let karamelliserede på begge sider. Giv dem endelig ikke for meget, så de bliver sort. Det giver altså en bitter smag, og her taler jeg af erfaring.

Server dem evt. med lidt skåret mynte på toppen, eller spis dem som de er. De smager skønt!

Bon Appetit!
xo. julie


fredag den 6. juni 2014

grønne asparges med porcheret æg // green asparagus with poached eggs


Vi skal lige have endnu en opskrift med grønne asparges. Når aspargesne er her, så skal de nydes i fulde drag.

Asparges og æg har vidt altid været et godt makkerpar, og derfor er det her vel egentligt ikke spor opfindsomt, men ikke desto mindre super lækkert.

Du skal bruge så mange grønne asparges som du kan spise, samt et æg. Lidt smør til a stege aspargesne i, salt og peber. Og måske du også lige skal bruge en skvat eddike til at komme i vandet som ægget skal koges i.

Aspargesne skylles og enden knækkes af, det er beskrevet her hvordan det gøres, hvis du skulle være i tvivl.
De steges på en pande med smør og et drys frisk kværnet salt og peber.

I en gryde sættes vand med en skvat eddike over, det skal op og koge, men ikke bulderkoge.
I et lille glas eller en kop slås et æg ud og stilles til side.
Der laves en hvirvel med et piskeris i vandet og ægget hældes ned i hullet i et svuptag. Altså der skal hældes hurtigt. Og du skal ikke røre i vandet, men det er ret svært at få et super pænt porcheret æg. Jeg ved ikke om jeg nogensinde lærer det.
Jeg tror mit fik omkring 3-4 minutter.

Der findes hundrede vis af youtube videoer så du kan se hvordan det skal gøres. Jeg vil ikke vise det her, for jeg er bestemt ikke mester.

Men det smager skønt, med lidt salt og peber hen over. Og man får en eller anden vildt fed følelse i kroppen, når man rent faktisk har formået at lave et flot porcheret æg.

Denne lille ret smager godt både til morgenmad, frokost eller som et let aftenmåltid.

Jeg glæder mig i hvert fald til, at jeg skal spise det igen.

Bon Appetit!
xo. julie

torsdag den 5. juni 2014

jordbær/banan-smoothie is // strawberry-banana popsicles



Jeg (også) er ret vild med is og smoothies. Og i kombination. Mums. Oven i købet bliver isen lige lidt sundere end flødeis, når den er lavet på smoothie.

Det er simpelt, du kan bruge din yndlings smoothie opskrift, hælde den i ispinde forme, sætte en pind i, og fryse dem.
Når du tager isen ud af fryseren for at spise den, så tag lige formen ind under den varme hane, så slipper isen bedre formen.

Min yndlings smoothie kan man vel også lidt kalde en milkshake, for der er mælk i. Den består af jordbær, banan og mælk. Men du kan sagtens bruge en ren frugt smoothie.

Easy-peasy. Skyl jordbærene og smid dem op i en blender sammen med bananen, som du formentligt har skåret over på midten eller i flere stykker (hvad du nu er til), og hæld mælk i indtil det dækker frugten.

Hvis det skal være ekstra lækkert så kan lidt smeltet mørk chokolade gøre underværker. Det størkner næsten i samme sekund, og så er det bare at slubre det i sig - med god samvittighed.

Har du det varmt? - så spis en is.

xo. julie












onsdag den 4. juni 2014

sommer-tiramisu uden alkohol // non-alcoholic summer tiramisu


Det er som om der er ved at være lidt overflod af søde sager, her i mit lille hjørne af cyberspace. Men det er også som om, at det for mig, er det der er det nemmeste (det sjoveste, det der smager bedst, find selv på flere AWESOME grunde til at det er søde sager jeg laver) at få tid til i min hverdag hvor jeg ligesom kæmper lidt med at nå alle de ting jeg gerne vil og at prioritere hvad der er vigtigst.

Åbenbart ligger sweet treats højt på min prioriterings liste.

Nå, lad os tale lidt om tiramisu.
Jeg har faktisk aldrig rigtig kunnet lide det. Så er det sagt. Bum! 
Om det er alkoholen - som jeg ikke syntes hører hjemme i kage, eller at jeg aldrig før hen har brudt mig særlig meget om fløde?! Det kan også være noget med de der lady fingers konsistens. Jeg ved det ikke helt. Men alligevel har jeg altid været fascineret af det, ja spørg guderne hvorfor, for det er egentlig lidt mærkeligt når jeg ikke syntes det smager godt.
Men jeg har eksperimenteret lidt, og på en eller anden måde har jeg fundet frem til en tiramisu som jeg godt kan lide. Nu ved jeg så bare ikke helt om tiramisu-lovers ville kalde det for en rigtig tiramisu. Men okay, who cares? Jeg gør ikke. For mig er det her noget nær den bedste tiramisu der findes.


Så til min sommer-tiramisu skal du bruge;

2 bakker hindbær (skyllet, selvfølgelig)
50-100 gram mørk chokolade, hakket/i spåner
2,5 deciliter fløde
250 gram mascarpone
Næsten en hel pakke lady fingers
2 pasteuriserede æggeblommer
2 spiseskeer sukker
1 teske vaniljesukker - eller kornene fra en halv vaniljestang
1 kop kaffe

Start med at brygge noget kaffe. Læg så lady fingers'ne ud i det fad du har tænkt dig at bruge til at lave tiramisuen i. Hæld så en kop kaffe op i en kop, og nyd den mens du laver kagen. Tag en anden kop kaffe og dryp den ud over lad fingersne. Det må gerne se ud som om de sopper lidt, da de kan suge meget væske til sig. Men please, brug ikke mere end én kop kaffe. Ja okay, det er bare min mening, for de kan godt blive OVER svampede. Kan du godt lide over-svampet, så giv den gas, kan du også godt lide alkohol i din tiramisu, så det nu du skal hælde det over.

Hak halvdelen af chokoladen og læg den over lady fingersne sammen med den ene bakke af hindbærene.

Lav cremen ved at piske sukker og æggeblommerne lyse og luftige, hvorefter du tilsætter vaniljesukkeret og mascarponen og pisker til det er ikke-klumpet. I en anden skål pisker du fløden sådan - næsten - stiv og så blander du den sammen med mascarpone cremen. Hvorefter det fordeles ud over lady fingersne, chokoladen og hindbærene.

Den sidste hindbær lægges udover tiramisuen som pynt og der strøes chokolade spåner ud over.

Jeg syntes den nemmeste måde at lave chokolade spåner er ved, at tage et skærebræt og en stor køkkenkniv, hvorefter man tager i begge ender at kniven og skraber den henover chokolade pladen mens man holder fast i chokoladen/sørger for den ligger fast, med tommelfingrene.



Jeg kender en del der, ligesom mig, heller ikke kan lide tiramisu. Jeg tror godt de vil kunne lide denne version, ligesom jeg kender en del som ville sige, at det ikke er rigtig tiramisu. Jeg er ligeglad, så kald den noget andet. Den smager godt, og du skulle ærligt talt prøve at lave den uanset hvilket "hold" du er på.

Bon appetit!
xo. julie


mandag den 2. juni 2014

asparges med pistacie-crust og feta // green asparagus with feta and pistachio crust


En af de bedste spiselige ting ved forsommer er asparges. På alle tænkelige måder, er jeg bare helt -crazy- vild med asparges.

Denne måde at lave asparges på, har jeg tyvstjålet hos den helt fantastiske joy the baker, og praktisk talt, den eksakte dag hun postede opskriften, lavede jeg det også.
Hun er mega AWESOME og jeg er vildt betaget at nærmest talt, alt hun laver. Hun skriver så man har lyst til at læse det, og hun tager de mest fantastiske billeder plus hun virkelig har en kæmpe viden om specielt bagning.

Nå, det var opskriften jeg ville dele og alt credit går til den gude-seje kvinde. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den, da den rigtige opskrift er skrevet med kopper og så videre, hvilket slet ikke giver mening i mit hoved, som måler i deciliter eller gram - derfor kan det også være at måleforholdene ikke er helt de samme som oprindeligt.

Du skal bruge;

et bundt grønne asparges
en halv deciliter olivenolie
en håndfuld saltede pistacienødder som du har taget skallen af
lidt hav salt
hvad der svarer til en deciliter feta ost

til vinaigretten:
en halv deciliter olie mere
1 spiskeske citron saft
1 spiseske æblercider eddike
1 spiseske honning
hav salt og frisk kværnet peber

Tænd ovnen på 200 grader.

Skyld aspargesne og knæk bunden af. Når du holder i asparges med en hånd i hver ende og knækker den, vil den selv knække på det sted som er det rigtige. Enden der knækkes af kasseres, da den alligevel ikke smager godt. Tør dem i af i et hviskestykke så de er helt tørre.

Læg aspargesne på et stykke bagepapir på en bageplade i et enkelt lag, og bag dem i 5 minutter.

Hæld olivenolie udover og vend dem heri.

Hak pistacienødderne fint - med kniv eller i en foodprocessor, gør hvad der er nemmest for dig. Sammen med salt hældes de hakkede pistacienødderne over aspargesne, som stadig skal ligge i et lag, vend dem rundt og hæld pistacienødder + salt over igen. Det er lidt besværligt, men prøv alligevel. Det bliver godt.

Bag dem i ovnen igen, i omkring 10-15 minutter. De skal være møre.




Lav vinagretten i en lille skål. Hæld alle ingredienserne sammen og rør rundt.

Skær eller knæk feta ud i små stykker, så de er klar til at komme over aspargesne.

Lige før servering hældes vinaigretten og feta ud over aspargesne. De kan både serveres varme eller ved stuetemperatur - og det smager SÅ godt!


Seriøst, prøv det. Det smager så fuglene synger og englene basker med vingerne. Mums.


Bon appetit.
xo. julie


søndag den 1. juni 2014

jordbær macarons // strawberry macarons


Lad os tale lidt om jordbær. Jeg, personligt, kan ikke sige noget som helst dårligt herom. Lidt ligesom med chokolade, som jeg snakkede om her og tilnærmelses vis også her.

JORDBÆR ER GODT!

Så er det sagt, og sådan er det bare, basta!
De danske er og bliver bedst, og når man selv har plukket dem, så topper følelsen af smagen af jordbær i munden, lige 110 procent.
Jeg glæder mig til den danske jordbær sæson starter. Så skal der nemlig plukkes i bakkevis, så der både er til jordbær tærter, jordbær med fløde, marmelade og selvfølgelig også posevis til fryseren.
Billedet herunder er fra sidste år, hvor jeg var på jordbær rov.


Nå, men lad os glide lige så let og elegant over til jordbær macarons. For helt ærligt, jordbær i kombination med sukker? Kan det blive bedre, jeg tror det næppe.

Så, lad os nu egentlig bare tage det, lige på og hårdt;

Jordbær macarons, og igen kan jeg ikke sige hvor mange du får til sidst, for det ved man bare aldrig helt. Det er ligesom chokolade macarons.

Du skal bruge;
100 gram hakkede hakkede, smuttede mandler
200 gram flormelis
3 temperede æggehvider
50 gram sukker
1 spiseske jordbær sirup eller rød konditor-/pasta farve

og til det lækre snask som kommes imellem makronerne, og gør makronerne til macarons:

50 gram jordbær
50 gram blødt smør
75 gram flødeost
75 gram flormelis

 TIP! - hvis du har læsten min opskrift på chokolade macarons, har du læst tippet før.
Smut mandlerne dagen i forvejen og lad dem tørre i et hviskestykke. Det er nemlig rigtig svært at få findelt mandlerne hvis de er fugtige.

And here we go...

Start med at bland mandler og flormelis i en multihakker, foodprocessor eller blender - hvad du nu har til rådighed. Har du ikke nogen af delene, vil jeg råde dig til at købe mandelmelen færdig, for det gør altså det hele lidt nemmere så.
I hvert fald, blend, hak, whatever, til mandlerne er helt findelte.

Pisk så æggehviderne luftige og næææsten helt stive, tilsæt så sukkeret og pisk til æggehviderne ER helt stive.
Vend mandelsukkeret i æggehviderne og slå lidt af luften ud af massen, således at massen bliver helt ensartet. Tilsæt nu her lidt jordbærsirup eller farve. Husk hvis du bruge pasta farve at det er meget koncentreret!
Kom makronmassen i en sprøjtepose med en 10 milimeters tyl eller kom den i en pose og klip et hul, og sprøjt så massen ud på en bageplade med bagepapir på.
For at overfladen på makaronerne skal blive flottest - ensartede og uden sprækker, skal makronerne lige stå og trække i minimum 20 minutter inden de sættes i ovnen.
Det er også en god idé at tage fat i bagepladen med begge hænder og lige give den et lille bank ned i bordpladen, for at mindske muligheden for luft bobler.

Bag nu makronerne i cirka 15 minutter ved 160 grader.

Hvis du stadig ikke har læst opskriften på mine chokolade macarons, er det nu, for det har jeg skrevet lidt om udstyret jeg personligt bruger, når jeg bager macarons.
Og der står også lidt om hvordan makronerne sprøjtes ud på bagepladen, på en nem og hensigtsmæssig måde - syntes jeg.

Nå, når nu de er færdigbagte, så lad dem lige hvile lidt inden de pilles af bagepapiret og parres størrelsesmæssigt. Hvorefter de afkøles på en bagerist. Side om side med deres partnere. Sødt, ikke?

Mens de køler, laver vi jordbærcremen.
Hakkede jordbær piskes (ja, du skal lige skylle og hakke jordbærene først) sammen med smørret, flødeosten og flormelis, til det bliver let og cremet - en stavblender kan også bruges.
Kom herefter cremen i en sprøjtepose og sprøjt den ud på halvdelen af makronerne, hvorefter de samles os du har macarons i stedet for.
Jeg må dog advare om, at der i denne proces, på magisk vis, kan forsvinde mange makroner og en del creme. Man skal jo lige prøvesmage, ikke?

De færdige macarons skal opbevares på køl i en tætlukket beholder. Nogen siger at de er best efter 1-2 dage i køleskab. Men det bare noget nogen siger, jeg har ikke eksperimenteret med dette. Jeg mener, de smager godt når de er færdige, hvorfor så lade dem stå i to dage før du spiser dem?


Bon appetit, søde venner!
xo. julie