tirsdag den 28. oktober 2014

Not all those who wander are lost

julie makes - not all those who wander are lost

På det sidste har mine tanker kredset meget omkring det at gå. At vandre.  At bevæge sig til bens, udenfor. Med formål og uden formål.

Jeg går for motionens skyld, for fornøjelsens skyld. Jeg går med Otto, de daglige ture. Nogen gange skal de bare overstås - sagde jeg lige det? Jeg går når mine tanker skal cleares. Korte ture til små tanker og lange ture til store tanker.
Indimellem går jeg for humørets skyld. Indimellem går jeg for pligtens skyld. For det meste går jeg fordi jeg har lyst.

julie makes - not all those who wander are lost


Nu da mine tanker har kredset meget omkring det at gå og hvorfor jeg går, faldt det meget pudsigt sammen med, at jeg i sidste weekend opdagede filmen "The Way" på netflix. Den handler om en far som går 800 kilometer. Eller vandrer hedder det måske, når det sådan er en længere tur. Han vandrer på en pilgrimsfærd, som hans søn egentligt skulle have gået. Da sønnen så gik hen og døde allerede på den første dag i et uvejr, er det faren som begiver sig ud på rejsen i stedet. For at æres og mindes sin søn, efterlader han aske på udvalgte steder på ruten.
Det er en smuk film, som satte endnu flere tanker i gang i mit hoved.

Oven i det, fortalte en i min strikkeklub, at hun havde været på vandretur i weekenden. Hun havde gået 20 kilometer sammen med en veninde.
Straks tænkte jeg, det vil jeg også. Det kan jeg også. Jeg gør det.

Da jeg som barn gik til spejder var vi af til på vandreture, nogle længere end andre. Jeg kan ikke huske hvor langt vi har gået, men en gang har jeg i hvert fald gået 30 kilometer på en dag. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle komme til dig igen, og i mine teenage-år forsvoret det ville ske.

julie makes - not all those who wander are lost


Men siden vi fik Otto for snart 5 år siden, er jeg blevet mere og mere glad for at komme ud igen, og senest på vores sommerferie til Sverige, hvor vi også tog på vandreture, er lysten også blevet større og større.

Lige nu har den aldrig været større tror jeg. Lysten. Derfor skal jeg i denne uge på ud på en lang tur. Fortsættelse følger.

xo. julie


Ingen kommentarer:

Send en kommentar