fredag den 8. august 2014

DIY keyhanger



Min gamle keyhanger trængte til en udskiftning. Jeg bruger den hver dag når jeg går tur med Otto, så med et par år på bagen var det kærkomment.

Der er ikke så mange ben i at sy en keyhanger selv. Jeg har valgt at lave mine med nøgleringe i, men det er jo som man syntes om. Man kan også bruge karabinhager eller klik låse.

Materialer:

stof
vlieseline
1,5-2 cm bred grosgrain bånd eller bændel 
sytråd der matcher dit stof/bånd
nøglering

foruden;
symaskine, saks, lineal, strygebræt og strygejern, tegneredskab


1. Klip et stykke stof der måler 100 cm x 5 cm og et stykke vlieseline der måler 98 cm x 2,5 cm.

2. Stryg vlieselinen fast midt på vrangsiden af stoffet cirka 1 cm fra enden.

3. Fold stoffet ind over vliselinen og stryg det fladt, så det holder formen.

4. Hvis du vil bruge en klik lås, skal den sættes på båndet nu. Sy enderne sammen, ret mod ret, og stryg midt i syningen, så den skilles ad, og fold så siderne ind over igen.


5. Sy båndet fast midt på stoffet, og prøv om du kan sy så tæt på kanten af båndet som muligt.

6. Når du når tl enden, lav en lille fold og sy enden fast.

7. Når du har syet begge ender, skulle det gerne se sådan her ud. Sy så på tværs for at lukke folden.

6. Sæt din nøglering på og bøj stoffet omkring, og sy på tværs igen, så ringen sidder fast. Prøv at skjul sammensyningen så godt som der er muligt.

Færdig bum, og nøglerne kan nu hægtes i og du kan lufte din nye keyhanger. 

Jeg håber fremgangsmåden var til at forstå, ellers må du meget gerne skrive en kommentar, så kan jeg prøve om jeg kan forklare det på en bedre eller anden måde.

xo. julie


Ingen kommentarer:

Send en kommentar