mandag den 2. juni 2014

asparges med pistacie-crust og feta // green asparagus with feta and pistachio crust


En af de bedste spiselige ting ved forsommer er asparges. På alle tænkelige måder, er jeg bare helt -crazy- vild med asparges.

Denne måde at lave asparges på, har jeg tyvstjålet hos den helt fantastiske joy the baker, og praktisk talt, den eksakte dag hun postede opskriften, lavede jeg det også.
Hun er mega AWESOME og jeg er vildt betaget at nærmest talt, alt hun laver. Hun skriver så man har lyst til at læse det, og hun tager de mest fantastiske billeder plus hun virkelig har en kæmpe viden om specielt bagning.

Nå, det var opskriften jeg ville dele og alt credit går til den gude-seje kvinde. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den, da den rigtige opskrift er skrevet med kopper og så videre, hvilket slet ikke giver mening i mit hoved, som måler i deciliter eller gram - derfor kan det også være at måleforholdene ikke er helt de samme som oprindeligt.

Du skal bruge;

et bundt grønne asparges
en halv deciliter olivenolie
en håndfuld saltede pistacienødder som du har taget skallen af
lidt hav salt
hvad der svarer til en deciliter feta ost

til vinaigretten:
en halv deciliter olie mere
1 spiskeske citron saft
1 spiseske æblercider eddike
1 spiseske honning
hav salt og frisk kværnet peber

Tænd ovnen på 200 grader.

Skyld aspargesne og knæk bunden af. Når du holder i asparges med en hånd i hver ende og knækker den, vil den selv knække på det sted som er det rigtige. Enden der knækkes af kasseres, da den alligevel ikke smager godt. Tør dem i af i et hviskestykke så de er helt tørre.

Læg aspargesne på et stykke bagepapir på en bageplade i et enkelt lag, og bag dem i 5 minutter.

Hæld olivenolie udover og vend dem heri.

Hak pistacienødderne fint - med kniv eller i en foodprocessor, gør hvad der er nemmest for dig. Sammen med salt hældes de hakkede pistacienødderne over aspargesne, som stadig skal ligge i et lag, vend dem rundt og hæld pistacienødder + salt over igen. Det er lidt besværligt, men prøv alligevel. Det bliver godt.

Bag dem i ovnen igen, i omkring 10-15 minutter. De skal være møre.




Lav vinagretten i en lille skål. Hæld alle ingredienserne sammen og rør rundt.

Skær eller knæk feta ud i små stykker, så de er klar til at komme over aspargesne.

Lige før servering hældes vinaigretten og feta ud over aspargesne. De kan både serveres varme eller ved stuetemperatur - og det smager SÅ godt!


Seriøst, prøv det. Det smager så fuglene synger og englene basker med vingerne. Mums.


Bon appetit.
xo. julie


Ingen kommentarer:

Send en kommentar